Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerRude
Latinsk navnRuta graveolens
FamilieRudefamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMedicin og kulturhistorisk
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseEn flerårig plante med en karakteristisk ram lugt, 40-60 cm høj. Stænglerne er bleggrønne og glatte. Bladene er bleggrønne og dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne er gulgrønne og sidder i svikler. Planten stammer oprindeligt fra Sydeuropa. I Danmark er rude sjældent forekommende, men kan findes forvildet fra tidligere dyrkning.
KulturhistorieRude var længe en skattet lægeplante, der har været brugt som modgift, mod pest, kramper og epilepsi. Planten blev tillige anvendt som kyskhedsurt, og munke og nonner blev opfordret til at indtage planten dagligt, for at de kunne leve i kyskhed. Biologiske forsøg har dog bevist, at planten øger kønsdriften, og altså har den stik modsatte virkning.
IndholdsstofferÆteriske olier (methylnonylketon, limonen, cineol), alkaloider (fagarin og arborinin), kumariner (bergapten, xanthotoxin, psoralen).
Historisk anvendelseHildegard af Bingen (ca. 1150) anvender rude mod øjensygdomme, mavesmerter og som kyskhedsmiddel.
Henrik harpestreng (død 1244) siger, at rude er en hed og tør urt, der anvendes mod mavesmerter, dårligt syn, hovedpine. Spises den af mænd, mindsker den kødets lyst, men forøger elskov hos kvinder.
Henrik Smid (1546) anvender afkog som modgift, til at klare feberkulde, sting i siden, mildne hoste og gøre åndedrættet let.
I folketroen bruges dekokt af rude mod tudser og som fluemiddel.
I dag anvender herbalister rude mod overanstrengte øjne, hovedpine, fordøjelsesbesvær og kolik, som menstruationsfremmende middel og mod orm. I kinesisk medicin anvendes rude mod slange- og insektbid.
Evt. yderligere informationRude må ikke anvendes under graviditet, da den antages at have abortfremkaldende virkning. Ved hudkontakt kan planten give lysoverfølsomhed og eksem. Bør kun anvendes under kyndig vejledning. Levnedsmiddelstyrelsen forbyder anvendelse i levnedsmidler.
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora,
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
tirsdag d. 7. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk