Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerKamille, vellugtende, ægte kamille, moderurt
Latinsk navnChamomilla recutita, matricaria chamomilla
FamilieKurveblomstfamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMad og medicin
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseEn stærkt aromatisk, etårig urt, op til 50 cm høj. Stænglerne glatte og urteagtige. Bladene er fint forgrenede med trådformede afsnit og uden stilk. Blomsterne er kurveblomster, hvor kurven er gul, kegleformet med hul midte og omgivet af tungeformet, hvid randkrone. Planten er udbredt over det meste af verden. Findes sjældent vildtvoksende i Danmark.
KulturhistoriePlantens navn Chamomilla kommer af græsk chamaimelon, der betyder æble nær jorden og hentyder til blomsternes æbleagtige duft. Det latinske navn matricaria kommer af matrix, der betyder livmoder, som hentyder til plantens brug ved kvindesygdomme. Planten har til alle tider været en skattet lægeplante, men i lægebøgerne frem til Simon Paulli (1648) kan ikke altid skelnes mellem vellugtende kamille, romersk kamille, gåseurt eller hvid okseøje.
IndholdsstofferÆteriske olier, flavonoider, kumariner, tannin.
Historisk anvendelseHenrik Harpestreng (ca. 1150) anvender planten som urindrivende middel, til at knuse blæresten, mod mavesmerter og tarmluft.
Henrik Smid (1546) siger, at det er en varm og tør urt, hvis afkog hæver forstoffelse i lever og milt. Den kan stilne smerter i underlivet, tarm, nyre og urinblære. Ondartede og ildelugtende sår vaskes i kamillevand. Simon Paulli (1648) siger, at et bad med kamille stilner mavens, nyrernes og livmoderens smerter, samt at et vinafkog er godt mod kolik og smerter efter fødsel.
Kamille og malurt blev i tidligere tider tilsat øl for at forlænge holdbarheden i sommertiden. Planten kan bruges som skintonic og hårvaskemiddel.
I kamilleblomsternes olie findes bakteriedræbende, antiseptiske og svampedræbende stoffer.
I dag bruges kamille i folkemedicin som beroligende te, mod mavetilfælde, tarmluft, opstød og diarré. Herbalister anvender også planten mod fordøjelsesproblemer og lindring af smertefuld menstruation. Inhalation af damp kan modvirke astma.
Evt. yderligere informationStore doser kan give opkastning.
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Olesen, Anemette 2008: Klosterurter.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
torsdag d. 9. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk