Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet. Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
En flerårig, glat, urteagtig plante 20-100 cm høj, der spreder sig med kraftige, vandrette jordstængler. Stænglerne er tynde, oprette og ugrenede. Bladene er æglancetformede og spredte, de nederste har vingede bladstilke. Blomsterne er små og lyserøde og sidder i tætte akslignende stande. Slangeurt blomstrer i juni-september. Planten stammer oprindeligt fra sydeuropæiske bjergegne. I Danmark findes den tilfældigt forvildet.
Kulturhistorie
Navnet skyldes rodstokken, der bugter sig som en slange, og roden har, med støtte i signaturlæren, fundet anvendelse mod slangebid.
Indholdsstoffer
Garvesyre, vitamin C, stivelse, oxalsyre.
Historisk anvendelse
I middelalderen blev roden brugt mod pest, blodsot, diarré, hæmorider, snitsår og bylder. Planten er rig på tanniner, hvilket er årsagen til dens sammensnerpende virkning. Bladene koges som grønsag om foråret. Roden anvendes stadig i folkemedicin mod diarré og som gurglevand ved mundbetændelse.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteratur
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.