MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Fingerbøl, almindelig, dødens klokke | | Latinsk navn | Digitalis purpurea | | Familie | Maskeblomstfamilien | | Giftig - ikke giftig | MEGET giftig | | Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | En robust, to- til flerårig, dunhåret plante, 1-2 meter høj. Første år har planten en stor bladroset, mens den det andet år har en opret, ugrenet blomsterstængel. Bladene er store ovale til lancetformede og nederst snævrer de ind til en vinget stilk. Blomsterne er lyserøde til violette hængende, tragtformede læbeblomster med mørkere pletter eller ringe på indersiden. Frøkapslen indeholder talrige bittesmå frø. Blomsterne kan også være rent hvide. Fingerbøl blomstrer i juni- august. Planten stammer oprindelig fra Europa. | | Kulturhistorie | På tysk kaldes planten for ”fingerhut”, der på dansk er blevet oversat til fingerbøl. Det latinske navn digitalis kommer af ordet digitus, der betyder finger, mens artsnavnet purpurea hentyder til blomsternes purpurrøde farve.
Den engelske læge William Withering opklarede i 1785 fingerbøls medicinske virkning. Han havde lært, at planten var virksom overfor vattersot (væskeophobninger i kroppen). Men han konstaterede, at planten egentlig virkede på hjertet, der så stimulerede nyrerne til at skille sig af med den væske, der forårsagede vattersot. Han fandt frem til, at små, nøjagtigt afmålte doser digitalisblade var et uvurderligt middel mod dårligt hjerte. | | Indholdsstoffer | Flere glykosider, herunder digitoxin, gitoxin og gitaloxin (som virker på hjertemusklen). | | Historisk anvendelse | Planten har fundet anvendelse mod bylder, hjertelidelser og feber. Bladene mod epilepsi og svulster.
Børn sætter blomsten på fingeren som fingerbøl. Overtroen siger, at hvis man kan sætte blomsten på fingeren uden, at den går i stykker, får man nyt tøj i årets løb. Kvinder fremstillede i gamle dage et sort farvebad af blomsterne og malede dørtrinnet hermed, for at holde fanden væk.
Bladene fra planten har været brugt i den konventionelle medicin til behandling af hjertesygdomme. I dag kan de forskellige stoffer fremstilles kemisk. | | Evt. yderligere information | Må kun anvendes under lægelig behandling. Kan forårsage lammelse og pludselig død. | | Henvisninger/litteratur | Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Olesen, Anemette 2008: Klosterurter. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
|  |
|
tirsdag d. 7. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)