MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Alant, Lægealant, St. Ellens urt | | Latinsk navn | Inula helenium | | Familie | Kurveblomstfamilien | | Giftig - ikke giftig | Ikke giftig | | Anvendelsesområde | Medicin | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | Alant er en flerårig kraftig plante, 1-2 meter høj med tyk, knoldet rodstok, som er aromatisk. Planten har store, brede og ovale, ofte tætsiddende blade, der er filtet på undersiden. Ved foden af planten skyder en roset af langstilkede blade. Blomsterne er store og gule. De sidder i en meget langstilket kurv og kan minde om solsikker. Alant blomstrer i juni-august. Planten er almindelig dyrket i haver som prydplante og kan træffes vildtvoksende omkring bebyggelser. | | Kulturhistorie | Planten kendes fra gamle græske skrifter som ”Helenas tårer”, og sagnet fortæller, at planten voksede frem, hvor Helenas tårer faldt ved Kanopos død. Navnet alant stammer fra Spanien, hvor planten kaldes ”ala”. | | Indholdsstoffer | Flygtige olier (alantolacton og isoalantolacton), inulin, steroler, harpiks, pektin, slimstof. | | Historisk anvendelse | Roden blev af oldtidens læger brugt mod kvindesygdomme, hoste, luft i maven og slangebid samt som urindrivende middel.
Hildegard af Bingen (ca. 1150) taler om plantens gode egenskaber. Trukket i vin er den god mod lungesmerter og lungesygdomme generelt. Henrik Harpestreng (død 1244) betegner planten som våd og hed. Han siger, at den kan løsne urin, udstøde barn og hård afføring.
Henrik Smid (1546) benytter vinafkog af roden mod blodspytning og hoste.
Røgen fra den brændende urt skulle kunne fordrive utøj, og roden skulle kunne farve blåt, når tøjet først er bejset.
De flygtige olier, alantolacton og isoalantolacton, er virksomme mod bakterier og svampe. Roden bruges i dag mod astma, bronkitis og andre lungelidelser. Ligeledes anvendes den i behandlingen af børneorm og som fordøjelsesfremmende tonic og som smagstilsætning i vermouth. | | Evt. yderligere information | | | Henvisninger/litteratur | Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter.
Olesen, Anemette 2008: Klosterurter.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
|  |
|
tirsdag d. 7. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)