Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerAlant, Lægealant, St. Ellens urt
Latinsk navnInula helenium
FamilieKurveblomstfamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMedicin
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseAlant er en flerårig kraftig plante, 1-2 meter høj med tyk, knoldet rodstok, som er aromatisk. Planten har store, brede og ovale, ofte tætsiddende blade, der er filtet på undersiden. Ved foden af planten skyder en roset af langstilkede blade. Blomsterne er store og gule. De sidder i en meget langstilket kurv og kan minde om solsikker. Alant blomstrer i juni-august. Planten er almindelig dyrket i haver som prydplante og kan træffes vildtvoksende omkring bebyggelser.
KulturhistoriePlanten kendes fra gamle græske skrifter som ”Helenas tårer”, og sagnet fortæller, at planten voksede frem, hvor Helenas tårer faldt ved Kanopos død. Navnet alant stammer fra Spanien, hvor planten kaldes ”ala”.
IndholdsstofferFlygtige olier (alantolacton og isoalantolacton), inulin, steroler, harpiks, pektin, slimstof.
Historisk anvendelseRoden blev af oldtidens læger brugt mod kvindesygdomme, hoste, luft i maven og slangebid samt som urindrivende middel.
Hildegard af Bingen (ca. 1150) taler om plantens gode egenskaber. Trukket i vin er den god mod lungesmerter og lungesygdomme generelt. Henrik Harpestreng (død 1244) betegner planten som våd og hed. Han siger, at den kan løsne urin, udstøde barn og hård afføring.
Henrik Smid (1546) benytter vinafkog af roden mod blodspytning og hoste.
Røgen fra den brændende urt skulle kunne fordrive utøj, og roden skulle kunne farve blåt, når tøjet først er bejset.
De flygtige olier, alantolacton og isoalantolacton, er virksomme mod bakterier og svampe. Roden bruges i dag mod astma, bronkitis og andre lungelidelser. Ligeledes anvendes den i behandlingen af børneorm og som fordøjelsesfremmende tonic og som smagstilsætning i vermouth.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter.
Olesen, Anemette 2008: Klosterurter.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
tirsdag d. 7. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk