MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Galnebær | | Latinsk navn | Atropa belladonna | | Familie | Natskyggefamilien | | Giftig - ikke giftig | MEGET giftig | | Anvendelsesområde | Medicin | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | En kraftig, flerårig, meget giftig plante med tykke, grenede, klæbrigt hårede stængler, der bliver mellem 0,5 - 2 meter høj. Bladene er store, ellipseformede til runde. Blomsterne er brunviolette eller grønlige og sidder enkeltvis. De danner et udstående 5-delt bæger. Bærrene er kirsebærstore, sorte og glinsende og indeholder mange frø. Planten bærer i sensommeren blomster samt modne og umodne bær samtidig. Galnebær er hjemhørende i Syd- og Mellemeuropa og er sandsynligvis indført som lægeplante. Galnebær findes i dag nu kun hist og her forvildet i skove og haver. | | Kulturhistorie | Planten har fået sit latinske navn efter den græske skæbne- og dødsgudinde Atropos på grund af dens store giftighed. Navnet: ”belladonna”, der betyder ”smuk dame”, fik den, fordi romerske kvinder anvendte den rødviolette plantesaft til sminke samt til at dryppe øjnene med, for at få store og skinnende pupiller. | | Indholdsstoffer | Meget farlig giftplante, der i alle dele indeholder giftige alkaloider: hyoscyamin, atropin, belladonnin, apoatropin, ballaradin og muligvis skopolamin. | | Historisk anvendelse | Hildegaard af Bingen (ca.1150) siger, at planten er farlig for mennesker, da den vil svække ånden, som om man var død. Men hvis man er gennemtæret af svulster, kan man bruge saften blandet med fedt og smøre den på de angrebne steder.
Planten omtales under navnet ”natskade”, et navn som Christiern Petersen (1533) og Henrik Smid (1546) kender og anvender. Natskade bruges ifølge Henrik Smid sjældent til indvortes brug, men er uovertruffen mod smerter i øre, mave, lever, nyre, bryst, blære og kønsdele.
Galnebær vides dyrket i apotekerhaven i Nykøbing Falster omkring 1658. Roden blev brugt mod kighoste, mens rod og blade blev anvendt mod hævelser, melankoli, epilepsi og kramper. Planten blev også anvendt som smertestillende middel: blade blev lagt på smertende bylder og sår, mens ekstrakt dæmpede smerter i mave og urinveje.
Den stærkt giftige plante fandt anvendelse i giftdrik og blev ligeledes brugt i heksesalve for at fremkalde hallucinationer og drømmesyn. Netop hallucinationer er en de symptomer, som indtagelsen medfører.
I dag anvender øjenlægen atropin til at udvide pupiller inden en operation. Ekstrakt fra planten anvendes medicinsk, blandt andet til at nedsætte produktionen af spyt og slim fra luftvejene før bedøvelse og forud for operation. | | Evt. yderligere information | Forgiftning kan opstå på grund af de tillokkende søde bær. Som dødelig dosis angives for voksne 10-20 bær og for småbørn 3-4 bær. | | Henvisninger/litteratur | Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse 1994. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
|  |
|
tirsdag d. 7. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)