Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerKrusemynte
Latinsk navnMentha spicata var. crispa
FamilieLæbeblomstfamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMad og medicin
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseEn flerårig plante med 40-50 cm høje firkantede, grenede stængler med modsatte lancetformede, stærkt krusede blade og rødlilla læbeblomster i akslignende stande. Planten, der har en stærk, aromatisk duft, blomstrer i juni-august. Krusemynte dyrkes som krydderurt.
KulturhistorieKrusemynte er sandsynligvis en krydsning mellem grøn mynte og andre myntearter og er fra Sydeuropa bragt til Danmark af munkene.
IndholdsstofferFlygtig olie med indhold af carvon, som også er det vigtigste indholdsstof i kommenolie. Desuden garvesyre.
Historisk anvendelseKrusemynte har siden oldtiden været kendt som krydder- og lægeplante samt til at ”dæmpe lysterne”, hvilket forklarer dens forekomst i klosterhaverne.
Henrik Harpestreng (død 1244) siger, at planten er det ypperste middel til at give svage indvolde den fornødne kraft tilbage. Han mener desuden, at enhver der drikker den kogt med vin, ikke den dag kan blive beruset af drik.
Christiern Pedersen (1533) anbefaler krusemyntevand mod dårlig ånde og krusemynte blandet med bygmel og kogt i vand mod besværet vejrtrækning. Ydermere mener han, at bladene spist med mad hjælper på maveforkølelse og modvirker impotens.
Henrik Smid (1546) skriver, at saften fra krusemynte blandet med eddike stopper blodspytning og opkastning og dræber indvoldsorm. Ydermere finder han, at saucer tilberedt med planten ”gør en lystig til Venus’ leg” og styrker alle lemmer, og at lugten stimulerer både hjerne og fordøjelse.
Ifølge Simon Paulli (1648) stilner krusemynte hikke, hovedpine og smerte i mælkespændte bryster, men finder i øvrigt, at plantens virkning afhænger af, om den er frisk eller tørret. Den friske urt ”kan vel tilskynde til det naturlige værk (samleje), men ingen livets frugt eller velsignelse følger derefter”. Den tørre plante derimod ”forhindrer sæden”.
Krusemynte har været optaget i farmakopéerne indtil 1700-tallet, hvor den afløstes af pebermynten.
Planten er i dag en yndet krydderplante og anvendes stadig i folkemedicinen mod maveforkølelse og galde- og leverlidelser. Den flygtige olie bruges især til aromatisering af tyggegummi.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora.
Lind, J. og Garner H.N. 1993: Klosterhaven i Øm.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
torsdag d. 9. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk