Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerPestilenzurt, Rød Hestehov, Tordenskræppe
Latinsk navnPetasites hybridus
FamilieKurvblomstfamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMedicin
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseEn flerårig 70-150 cm høj plante med tyk, vandret rodstok og 15-40 cm høje blomsterskafter med rødlige skælblade og en klaseformet stand af små rødlige blomsterkurve, der skyder frem allerede i marts-april, mens de rosetstillede, langstilkede og hjerteformede grundblade, der kan blive 30-60 cm i tværmål, først dannes senere på foråret. Planten findes især omkring voldgrave ved herregårde og i forbindelse med klosterruiner. Kan i øvrigt træffes hist og her langs grøfter og vandløb.
KulturhistoriePlanten er formentlig af munkene indført som lægeplante i Danmark i forbindelse med de store pestepidemier i 1200-1300-tallet, men allerede i antikken beskriver de græske læger Dioscorides og Galen bladene som sårhelende. Dette kan være grunden til, at man ofte finder planten omkring borgruiner, da stolte riddere ofte lå i strid med hinanden eller med herskesyge bisper og måtte lappes sammen af munke eller slotsfruer. Ifølge overtroen skulle plantens rødder beskytte mod torden og lynild. Heraf navnet tordenskræppe.
IndholdsstofferBladene indeholder garvesyre og slim, roden tillige et alkoloid og en flygtig olie.
Historisk anvendelseRoden er spist mod pest og lagt på pestsår og bylder. I 1400-tallet blev et øludtræk af roden tillige anvendt mod gigt.
Simon Paulli (1648) anbefaler, at man tygger roden, når man går ud, da det værner mod pestsmitte. Desuden kan man tilberede en balsam af plantens olie, som det i pesttider er godt at lugte til eller gnide næsebor og tindinger med. Han finder også, at planten kan uddrive menses.
Pestilenzurt er optaget i farmekopéen fra 1772. Her anbefaler man at binde blade om lemmerne for at uddrive vattersot og som plaster på sår. Roden er tillige anvendt mod lunge- og leversygdomme hos heste, og et stykke rod i næsen på en syg ko eller gris skulle afhjælpe sygdommen.
I folkemedicinen anvendes de friske blade stadig til at lægge på sår og som urin- og sveddrivende middel. I homøopatien anvendes et alkoholisk udtræk af den tørrede rodstok mod hovedsmerter og nyrekolik.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lind, J og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
tirsdag d. 7. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk