MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Moskus katost | | Latinsk navn | Malva moschata | | Familie | Katostfamilien | | Giftig - ikke giftig | Ikke giftig | | Anvendelsesområde | Mad og medicin | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | Flerårig, ruhåret plante med stive, oprette stængler. Bladene er spredte, afrundede, men håndfligede med 5-7 ret spidse, fjerlignede afsnit. De øvre blade er dybere indskåret end de nedre og med smallere afsnit. De lyserøde eller hvide blomster er 3-6 cm i diameter og sidder enkeltvis i de øvre bladhjørner. Frugten består af en ring af smånødder omgivet af et bæger. Planten, der har en svag moskusagtig lugt, blomstrer juli-september. Den kan findes langs vejkanter, i enge og på græsområder. | | Kulturhistorie | Moskus-katost er en gammel have- og lægeplante og er anvendt på samme måde som almindelig katost. I modsætning til almindelig katost, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, er Moskus-katurt ført hertil og formentlig indplantet i klosterhaverne. | | Indholdsstoffer | Slim, æterisk olie, garvesyre m.m. | | Historisk anvendelse | Siden oldtiden har katost været anset som et universallægemiddel.
Henrik Harpestreng (død 1244) anvender den bl.a. mod forstoppelse, tandpine, smerter i brystet, bistik og bylder. Den er sårhelende og øger mælkeproduktionen både hos kvinder og kvæg.
Henrik Smid (1546) skriver, at saften beskytter mod alle sygdomme, især epilepsi.
Planten er i det hele taget benyttet mod alle lidelser, som mentes påført af hekse. Ifølge overtroen skulle man bære en katost på sig for at være sikker i kærlighed, og hvis man blev svigtet af sin elskede, skulle man blot stille en buket af katost foran døren, hvilket ville bringe den elskede tilbage igen.
Planten bruges i dag som hostestillende middel, mod bronkitis, hæshed og halsbetændelse. Katostekstrakt renser huden.
Både blomster og blade kan anvendes i salat. | | Evt. yderligere information | | | Henvisninger/litteratur | Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lind, J. og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm.
Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter.
Olesen, Anemette 2006: Hekseurter.
Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
|  |
|
torsdag d. 9. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)