Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerPastinak
Latinsk navnPastinaca sativa
FamilieSkærmplantefamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMad og medicin
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseEn to-årig, 50-100 cm høj plante med tyk, kødfuld pælerod og kantet, furet stængel med enkelte lancetformede, groft takkede afsnit og små, gule blomster i flade skærme. Pastinak blomstrer i juli-august. Planten dyrkes som køkkenurt, men kan også findes vildtvoksende langs vejkanter og på marker. Planten lugter let gulerodsagtig.
KulturhistoriePlanten er hjemmehørende i Sydeuropa, men er i middelalderen ført nordpå af munkene, hvor den er dyrket som læge- og køkkenurt i klosterhaverne.
IndholdsstofferFrugterne indeholder æterisk olie, roden pektin og hele planten i øvrigt en kumarin-forbindelse – en organisk forbindelse, som dannes i mange planter, og som bl.a. giver den karakteristiske duft af nyslået hø. Stoffet er let giftigt og bør indtages i små mængder. Roden indeholder desuden C-vitamin.
Historisk anvendelsePlanten har i Danmark været kendt som køkkenurt og lægeurt siden middelalderen, bl.a. mod leversygdomme og gigt. Henrik Harpestreng (død 1244) anvender tillige pastinak mod ”løs bug”, dvs. diarré, og tandpine. Den skulle desuden give ”kvindelyst” og dermed styrke potensen. Af samme grund ser man i 1500- og 1600-tallets lægebøger, at munke og nonner advares mod at bruge pastinak som grøntsag.
Det gælder også Simon Paulli (1648), som skriver, at rødderne slet ikke er nyttige eller gavnlige for munke og nonner, men snarere skadelige.
Planten anvendes stadig i folkemedicinen mod nyresten samt som smertelindrende og urindrivende middel. Pastinak er stadig en yndet rodfrugt, der kan anvendes på samme måde som gulerod. Rodekstrakt bruges som smagsstof i brændevin.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V.J. 1987: Folk og Flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lind, J og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Petersen, Jørgen Kjerulf 1974: Lademanns naturfører.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
tirsdag d. 7. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk