Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet. Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
Flerårig, 50-80 cm høj, robust plante med grenede stængler foroven og grundstillede, langstilkede blade med afrundet omrids og 3-5 takkede flige. De øverste blade er oftest ustilkede. Blomsterhovederne er 20-25 mm i diameter, lyserøde, hvidlige eller grønlige og omgivet af en krave af hvide forblade med lyserøde, grønne eller purpur spidser. Frugten er ribbet og 6-8 mm lang. Planten blomstrer i juni-august. Stjerneskærm kan findes ved bebyggelser, i enge og lyse skove.
Kulturhistorie
Planten er oprindeligt hjemmehørende i Mellemeuropas skove og bjergenge. Herfra er den formentlig af munkene ført til Danmark og indplantet i klosterhaverne og senere dyrket som prydplante i landsbyhaverne.
Indholdsstoffer
Æteriske olier.
Historisk anvendelse
Stjerneskærm har tidligere spillet en vis rolle som lægeplante, bl.a. mod fordøjelsesbesvær. Den blev tillige anset som urindrivende, ligesom den er brugt mod skab og knuder. Dens rolle som lægeplante synes nu at være udspillet.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteratur
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens Florabog. Lind, J. og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm. Olesen, Anemette: Klosterurter. Petersen, Jørgen Kjerulf 1974: Lademanns naturfører.