Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet. Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
Étårig, stivhåret plante med 20-50 cm høj stængel med brede ovale blade og store, hjulformede, himmelblå blomster i halvskærmformede stande. Støvdragerne er purpursorte. Planten blomstrer i juni-juli. Stammer fra Middelhavsegnene, men er dyrket og forvildet bl.a. i Danmark, hvor den findes som prydplante i haver og på solrige steder på agerjord og brakmarker.
Kulturhistorie
Hjulkrone har siden middelalderen været anvendt som læge- og køkkenurt. Den blev af fortidens læger betragtet som hjertestyrkende. Hjulkrone blev omkring 1800 dyrket som prydplante og anbefalet til plantning omkring bistader.
Indholdsstoffer
Slim, garvesyre og lidt flygtig olie.
Historisk anvendelse
Ifølge Henrik Harpestreng (død 1244) er planten virksom mod hjertesmerter, og drukket med vin gør den glad. Afkog med honning drikkes for sygdomme i lunger, bryst og strube. Også Christiern Pedersen (1533) anbefaler hjulkrone for ”hjertesorg og vé”. Hvis hjertet ”hæver” skal bladene spises i salat eller som pålæg. Blomsterne indtages med vin eller spises fastende. Han angiver, at et afkog af blade og blomster iblandet honning virker mod gulsot. Henrik Smid (1546) oplyser, at en kålret af planten er sund for syge og skrøbelige og anbefaler videre, at de kommer blomsterne i deres drik for at lindre sorg og pine. Desuden finder han et destillat af blomsterne virksom mod malaria, og asken af den brændte urt blandet med honning er et godt mundskyllemiddel for ondt i hals, tunge og tandkød. Hjulkrone er nævnt i farmakopeen fra 1772, og en te af blomsterne anvendes omkring 1820 mod hjerteonde. Anvendes i dag som beroligende middel.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteratur
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse.