Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerGul havreblomme, kræge
Latinsk navnPrunus domestica insititia
FamilieRosenfamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMad og kulturhistorisk
RelikterReliktplante
BeskrivelseKræge er det gamle danske navn for en primitiv blommesort. Sorten er botanisk set en underart af den ægte blomme (Prunus domestica). Krægen er en løvfældende busk eller lille træ med løs og åben vækst, hvis blomstring sker i april-maj. Blomsterne er langstilkede, overhængende og hvide. Frugterne er kuglerunde stenfrugter med én afrundet sten. Planten er rodægte, og dens rodnet er højtliggende med mange rodskud. Planten kan formeres ved at opgrave dens rodskud. Kræge er meget udbredt i vest- og Sydeuropa, men indført i Skandinavien.
KulturhistorieBlommer antages at have vokset i norden siden vikingetiden. Det ældste danske fund stammer fra Hedeby ca. 800-1050. Primitive krægesorter har sandsynligvis været dyrket siden middelalderen, hvor stednavne med blomme også optræder.
Klostrenes interesserede sig særligt for frugtavl. På klosterplanen over St. Gallen kloster, Schweiz, fra ca. 820 ses, at klostrets frugthave er placeret på kirkegården. Den dag i dag vokser gul havreblomme ved Øm Kloster. Der er ligeledes i arkæologiske lag fra middelalderen fundet blommesten fra den gule havreblomme. Derfor antages det, at den nulevende gule havreblomme på Øm er en relikt fra klostertiden, sandsynligvis efter generationer af rodskud fra det oprindelige træ.
IndholdsstofferVitaminer, sukkerstoffer (der kan virke afførende).
Historisk anvendelseFrugterne spises rå og tørrede, de kunne syltes til marmelade eller tørres til svedsker. Fra vilde blommer anvendes frugterne til svinefoder, most og brændevin. Blommetræ anvendes til fremstilling af snedkerarbejde blandt andet til skeer. Harpiks fra blommetræer blev anvendt til klister i stedet for gummi arabicum. Blomme har også fundet anvendelse til tøjfarvning.
Det siges at syge menneskers appetit vækkes af blommer. Desuden har blomme afførende virkning. Overtroen påpeger, at findes der mange sammenvoksende par blommer i haven, bliver der født mange tvillinger året efter.
Evt. yderligere information
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora.
Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm.
Nielsen, Janne og Ditte C. Olrik. 2000: Vilde og ”halvtamme” blommer i Danmark.
Linkshttp://www.stgallplan.org.html
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#74241_z
torsdag d. 9. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk