Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerAlmindelig hassel, hasselnød
Latinsk navnCorylus avellana
FamilieBirkefamilien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMedicin og kulturhistorisk
RelikterIkke reliktplante
BeskrivelseAlmindelig hassel er en mangestammet busk, der kan blive træagtig. Barken er fra grøn, brun til gråbrun afhænig af buskens alder. Bladene er runde med takket rand og på undersiden besat med små hvide hår. Hunblomsten er lille og lyserød og blomstringen finder sted før løvspring. Hanblomstrene, raklerne, er 3-6 cm lange og hænger på busken vinteren over. Frugten, hassselnødden, sidder i klaser, kaldet haser, op til fire frugter sammen. Hasselen er meget udbredt i det meste af Europa og menes indført til Danmark af mennesker for mere end 7000 års siden.
KulturhistorieDet menes at være stenaldermenneskene der indførte hassel til Danmark. Fund af hasselpollen i prøver fra den jyske hede, viser at hasselen var tilstede i perioden 7900-6500 før vores tidsregning. Hassel og fyr var på den tid så almindelig, at perioden; mellemste maglemosetid også kaldes hassel og fyrretid. Hassel har til alle tider været en kendt og benyttet busk. Mange stednavne vidner om planten kulturhistorie blandt andet Hasle (Bornholm), Hesselbjerg (Sønderjylland) og Hassellager (Århus). Stenaldermennesket spiste frugterne og benyttede hasselstokke til stenøkser og til fiskegærde. I ældre kristne begravelser (ca. år 1000-1100) kendes fund at hasselkæppe nedlagt ved siden af den døde.
IndholdsstofferHasselnødder har en stor næringsværdi med et højt indhold af fedt, proteiner og kulhydrater, vitaminer jern, kalium og calcium.
Historisk anvendelseHasselbuske anvendtes som markhegn, som brændsel og stokkene blev tidligere meget anvendt i flettede havegærde og til tøndebånd. Stavene har også fundet anvendelse som skafter til forskelligt værktøj som blandt andet økse, kost og pejl. Hasselkæppe benyttedes tidligere i bindingsværkets lerklining, til staldbindsler og fiskeruser. Tynde grene blev flettet til kurve, sæder og bistader. Hasselkæppe blev brugt til afstraffelse som spanskrør af læren og når forbrydere skulle ”kagstryges” - piskes. Abbeden i klostret havde også en hasselkæp stående i kapitelsalen til afstraffelse af alvorlige forseelser blandt munke. Frugten er til alle tider blevet spist.
Hasselgrene blev brugt mod fistler og for hævelse efter hugormebid. Nødderne blev knus og iblandet bjørnefedt og smør mod hårtab eller blandes med honning for hoste. Løv og rakler blev anvendt mod diarré, lungesygdom og indvoldsorm blandt kvæg og heste. Hassel var omgærdet med mystik og overtro.
Evt. yderligere informationAdvarsel: Hasselnødder kan fremkalde allergi. Mennesker med birkepollenallergi er særligt udsatte for at få problemer med hasselnødder som krydsreagerer med pollen. Hasselkæppe kunne bruges som ønskekviste og slog man kreds om slanger med en hasselkæp kunne de uskadeliggøres. Man var bange for ormen, der kunne være i hasselnødder, da man troede den kunne blive til en stor slange.
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og troldomsurter.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermuseet.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z
tirsdag d. 7. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk