Forside
 
MÅNEDENS PLANTE
 

 
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER
 
Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
 
 
Dansk navn og plantenummerKalmus, Tatargræs
Latinsk navnAcorus calamus
FamilieArum familien
Giftig - ikke giftigIkke giftig
AnvendelsesområdeMedicin
RelikterReliktplante
BeskrivelseFlerårig plante med lange, smalle, sværdformede blade. Planten bliver mellem 80 og 100 cm høj og blomstrer i juni-juli med små, gulgrønne blomster anbragt i en grøn kolbe. Rodstokken er tyk og forgrener sig under jorden. På vore breddegrader formerer planten sig kun ved rodskud, da blomsterne er golde. Planten har en stærk kamferagtig lugt. Den er almindeligt forekommende på fugtige steder som ved bredden af søer og åer.
KulturhistorieOprindelig en indisk lægeplante, men også kendt i middelhavslandene i oldtiden. Den tørrede rod var en stor eksportvare allerede i oldtiden og omtales i mange af antikkens og middelalderens lægebøger. Hele planten introduceres først i Vesteuropa i 1547 af den østriske kejsers livlæge, som havde fået aflæggere af en gesandt i Konstantinopel. Dog har botanikeren Jens Lind, som i 1925 anlagde klosterhaven ved Øm Kloster, fremsagt den teori, at kalmusplanten allerede i middelalderen befandt sig i Danmark. Han havde fundet planten ved flere klostertomter bl.a. Øm Kloster, samt ved Hammershus borgruin. Mongolerne havde nemlig bragt planten med sig til Øst-Europa under deres togter i 1200-tallet, og via Estland kan den have nået Danmark allerede på det tidspunkt.
IndholdsstofferBl.a. æteriske olier, bitterstoffer, tannin, harpiks, slimstoffer.
Historisk anvendelseLæge Henrik Harpestreng (død 1244) anvender kalmus mod smerter i lever og mave. Som omslag heler den bylder og ved indånding af dampe stilner den gammel hoste. Planten har været anset som rensende af både luft og vand. Således kunne man i pesttider tygge kalmusrod for at rense den luft man indåndede.
Kalmusrod har været et meget populært lægemiddel mod bl.a. mavekatar, og så sent som i 1919 tyggede man roden som beskyttelse mod ”den spanske syge”. Under Anden Verdenskrig blev den brugt som erstatning for skråtobak, som var en mangelvare.
Evt. yderligere informationADVARSEL:
Kalmusrod bør anvendes med forsigtighed, idet amerikanske forskere har påvist vækst af kræftsår i tarmkanalen hos rotter, som spiste kalmusrod. Levnedsmiddelstyrelsen forbyder da også brug af kalmus i fødevarer, og som præparat kan det kun fås på recept.
Henvisninger/litteraturBrøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora.
Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm.
Lademanns Naturfører, Farve-flora 1974.
Links
Kontakt Øm Klosterinfo@klostermusset.dk
Se billedeherbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#74241_z
torsdag d. 9. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk