MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Korbendikt, benedictinertidsel, lægetidsel | | Latinsk navn | Cnicus benedictus | | Familie | Kurvblomstfamilien | | Giftig - ikke giftig | Ikke giftig | | Anvendelsesområde | Medicin | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | En enårig, 30-60 cm høj tidsellignende plante med en kraftig, furet og forgrenet rød stængel beklædt med små klæbrige hår. Bladene er fjerfligede, groft takkede og tornede. De kan blive op til 30 cm lange, er prikkede og har hår ligesom stænglen. De gule rørformede blomster sidder i en kurv, hvis taglagte blade løber ud i lange, rødlige pigge. Mellem piggene findes et spindelvævsagtigt materiale. Planten blomstrer i juni-september. Den vokser ikke vildt i Danmark. | | Kulturhistorie | Korbendikt er en gammel kendt lægeplante, hjemhørende i Middelhavslandene og ført til Danmark med munkene i middelalderen. Den græske læge Dioscorides (ca. 40-90) priser den som lægemiddel og som trolddomsplante, der kan beskytte mod skorpionbid. Plantens latinske navn cnicus benedictus betyder da også ”den velsignede tidsel”. | | Indholdsstoffer | Æterisk olie i små mængder, bitterstoffet cnicin, garvesyre, slimstof m.m. | | Historisk anvendelse | Henrik Harpestreng (død 1244) beskriver drikke med korbendikt som styrkende. Han skriver at der, hvor planten er, kan ingen giftig slange eller frø holde sig skjult. I øvrigt skulle den forhindre lammelser.
Henrik Smid (1546) skriver om korbendikt, at den er den mest lovpriste af alle tidsler i lægekunsten, og han giver en lang liste over plantens anvendelsesmuligheder. Blandt andet er den virksom mod hovedpine, og den renser brystet og blodet. Den er tillige virksom mod pest, hvis den indtages inden, der er gået 24 timer efter, at man er blevet smittet, og den afhjælper tarmvrid og opløser blæresten. Desuden er den vanddrivende og fremmer menstruation. Den knuste urt kan læge brandsår, pestbylder og hugormebid.
Korbendikt har derudover været brugt mod mange andre lidelser, som f.eks. tunghørhed, malaria, indvoldsorm og forgiftninger. Desuden har man anvendt en te af tørrede korbendiktblade som appetitvækker og mavestyrkende middel. Plantens bitterstof stimulerer leveren og fremmer udskillelse af galde- og mavesekreter. Planten virker også vand- og sveddrivende, og den har været brugt som sårhelende middel. | | Evt. yderligere information | Indtagelse af store mængder korbendikt giver opkastninger og diarre. | | Henvisninger/litteratur | Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Lindt, Inge: Lægeplanter i folkemedicinen.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Nielsen, Harald 1980: Eksotiske lægeplanter og trolddomsurter.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
| .jpg) |
|
torsdag d. 9. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)