MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Prikbladet perikon, perikum, Johannesurt | | Latinsk navn | Hypericum perforatum | | Familie | Perikonfamilien | | Giftig - ikke giftig | Mindre giftig | | Anvendelsesområde | Medicin | | Relikter | Ikke reliktplante | | Beskrivelse | En flerårig, 30-80 cm høj plante med oprette, tveæggede stængler, som forgrener sig opad. De grønne blade er ustilkede, modsatte, ovale af form, helrandede og med gennemsigtige pletter (oliekirtler). De gule blomster, med fem kronblade og mange støvdragere, sidder i endestillede klaser. Den blomstrer i juli-august og danner derefter en lille frøkapsel med mange frø. Blomsten indeholder et rødt farvestof. Perikon er ret almindelig i Danmark og vokser i skov og krat, i vejkanter, på overdrev og bakkeskrænter, gerne på solrige steder. | | Kulturhistorie | Perikon er en gammel og anset lægeplante, kendt allerede i græsk og romersk oldtid. Den havde også ry som trolddomsurt, der kunne beskytte mod alt ondt.
Navnet Johannesurt henviser til den overlevering, at planten spirede frem der, hvor Johannes Døberens blod ramte jorden. | | Indholdsstoffer | Æterisk olie, hypericin (rødt farvestof), flavonoider (gult farvestof), harpiks, garvestof, C-vitamin samt antibakterielle og antivirale stoffer som gør, at perikum virker mod infektioner og virus. | | Historisk anvendelse | Ifølge signaturlæren er det en plantes udseende, som viser, hvordan den kan bruges til helbredelse. På grund af perikonblomstens blodlignende saft, mente man, at planten var god som blodrensende middel og til at rense sår.
Henrik Smid (1546) anbefaler perikonvand mod slagtilfælde og skriver desuden, at planten uddriver giftstoffer og virker vanddrivende og menstruationsfremmende. Ifølge ham læger den også indvendige sår. Simon Paulli (1648) skriver blandt andet, at perikon gives til unge piger før bryllupsnatten, så de ikke skal blive ”plaget af djævelens vold”. Han beskriver også perikonolie og – balsam til at behandle brandsår.
Man har brugt perikon kogt i mælk mod børns spoleorm, og perikonsnaps drak man mod gigt og åreknuder. Ifølge overtroen kunne kranse af perikon plukket St. Hans aften beskytte kvæget mod hekseri, og hvis en smørkærne var forhekset, så den ikke kunne kærne, skulle den gnides med perikon. I dag har perikon fået en renæssance og er et godkendt lægemiddel mod nedtrykthed, modløshed og tristhed, af nogle kaldet ”den grønne lykkepille”. Desuden bruges olie og salve med perikon til at lindre hudkløe, ømme muskler, gigt og hekseskud samt til at fremme sårheling. | | Evt. yderligere information | Lægemiddelstyrelsen advarer om bivirkninger ved perikon. Der er risiko for øget lysfølsomhed og for mavesmerter. Desuden kan naturlægemidler med perikon nedsætte virkningen af blandt andet blodfortyndende medicin og p-piller. | | Henvisninger/litteratur | Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Goerlich, Rikke 2007: Urt! Din helbredende have.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen.
Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse.
Thursová, L. 1979: Komma’s lægeplante leksikon.
Tyler, Varro 1989: Leksikon i naturmedicin. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/admin
/index.aspx
?id=page1#2208752_z |
|  |
|
tirsdag d. 7. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)