Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet. Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
En flerårig plante med op til 3 m høje, klatrende stængler. Spiralrullede slyngtråde og en ru overflade hjælper planten til at klatre opad. Bladene er håndlappede, 5-7 fligede og tandede. De små gulgrønne blomster har fem kronblade og sidder i kvaste. Han- og hunblomster sidder på samme plante og blomstrer i juni-august. Frugten er et sort bær, som er meget giftigt. Planten er ret sjælden i Danmark men findes rundt omkring i hegn og gærder.
Kulturhistorie
Planten er indført som lægeplante fra Sydeuropa. Oldtidslægerne anbefalede den mod gigt og epilepsi, som afførings- og brækmiddel og som abortfremkaldende middel. Roden blev tidligere solgt som alrunerod, en meget eftertragtet og dyr trolddomsplante, der var værd at plagiere.
Indholdsstoffer
Giftige glykosider bl.a. det bittertsmagende bryonin og bryoidin. Alkaloidet bryonicin.
Historisk anvendelse
Henrik Smid (1546) beskriver galdebær som afførende. Saft af roden skulle desuden hjælpe mod epilepsi og hovedpine, mens et plaster af roden skulle virke sårrensende. Galdebær blev i folkemedicinen brugt mod forstoppelse og vattersot og som ingrediens i salve til podagra. Desuden sagdes det, at den, som bar roden på sig, ikke kunne rammes af noget ondt. Det er nok rodens lighed med alrunerod, en plante der tillagdes magiske kræfter, som har smittet af på galdebær.
Evt. yderligere information
Galdebærplantens sorte bær er meget giftige. Dødelig dosis for børn er kun ca. 15 bær.
Henvisninger/litteratur
Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter. Nielsen Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse.