MÅNEDENS PLANTE
RINGKLOSTER KAMMERJUNKER Hårdført gammel æblesort der er en god bordfrugt og anvendelig i køkkenet.
Æblerne plukkes i slutningen af september og kan nydes fra midten af oktober til hen i november.
|
| Dansk navn og plantenummer | Jernurt | | Latinsk navn | Verbena officinalis | | Familie | Jernurtfamilien | | Giftig - ikke giftig | Ikke giftig | | Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk | | Relikter | Muligvis reliktplante | | Beskrivelse | Denne ret sjældne plante er flerårig og bliver 50-75 cm høj. Stænglen er stiv, firkantet og ruhåret. Den kan have en rustrød farve. Bladene er rent grønne, og de, der vokser nederst på stænglen er modsatte, dybt fligede og takkede. Bladene længere oppe af stænglen er mindre og ikke så fligede eller hele. Mod toppen forgrenes stænglen og ender i bladløse lange aks, hvori små lyserøde blomster sidder. Blomsterne har fem kronblade og er svagt to-læbede. Jernurt blomstrer i juni-september og vokser på fugtige steder i haver, på kirkegårde, i gærder og langs veje, mest udbredt i den sydlige del af Danmark. | | Kulturhistorie | Planten nød stor anerkendelse i oldtiden både som lægeurt og som magisk urt. Navnet kommer af stænglens til tider rustrøde farve. | | Indholdsstoffer | Æterisk olie, glykosider, et uidentificeret alkaloid, bitterstof, garvestof og slim. Det er indholdet af glykosider, der gør, at den traditionelle anvendelse af planten som menstruations- og mælkefremmende har været meget fornuftig. | | Historisk anvendelse | Hos Henrik Harpestreng (død 1244) anvendes jernurt mod epilepsi, blæresten, gulsot, betændte sår og tandkødsbetændelse. Den hjælper simpelthen mod alle sygdomme iflg. Harpestreng. Henrik Smid (1546) mener dog, at den er mere trolddomsplante end lægeurt men skriver alligevel, at den er god mod forstoppelse i lever, milt og nyrer, og kan bruges mod gulsot og hovedpine og som mundskyllemiddel.
Jernurt har været anset som lidt af et universal helse-middel og har således været brugt mod alt fra bronkitis, gigt og migræne til fnat og dårlig ånde samt som sved- og urindrivende middel. Den stimulerer stofskiftet og menes at styrke svage nerver. Udvortes bruges saften på sår, som ikke vil hele. En del overtro er knyttet til planten, f.eks. får man en rigtig god fest, hvis gulvet inden gæsternes ankomst er strøet med jernurt og tordenskræppe. Den beskytter mod trolddom og giver udholdenhed på rejser, og hvis man holder jernurt i hånden, går alle ens ønsker i opfyldelse. | | Evt. yderligere information | Gravide bør ikke anvende jernurt som naturlægemiddel. | | Henvisninger/litteratur | Bartsker, Hans Christian: En liden bog om allehånde sygdomme 1596/ 2002.
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen.
Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. | | Links | | | Kontakt Øm Kloster | info@klostermuseet.dk | | Se billede | herbarium.tgdnet.dk
/index.aspx
?id=page1#945424_z |
|  |
|
tirsdag d. 7. september 2010 | Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry, tlf. 86 89 81 94, info@klostermuseet.dk |
.jpg)